” Min oplevelse med Intensive var at tage en pause fra livet som vi kender det og bruge tid på blot at være. Blot at være med mig selv og alt hvad det indebærer. Et pusterum. Det er en unik mulighed for at tilbringe kvalitetstid med sig selv. Jean-Michel Maumin og Tina Nordfjeld skaber rammerne for en fantastisk rejse ind i selvet og den frihed der er i blot at være for en stund i stedet for gøre. De gør lige præcis så lidt som muligt for at forstyrre din proces og så meget som nødvendigt for at bringe den videre. På min top 10 over ting jeg er taknemmelig over at have oplevet. “
Philip Antonakakis
” Det siger sig selv, at Intensive Seminar er intenst. På mange måder. Det er vildt og intenst at møde sig selv på den måde, hvor man i flere dage spørger sig selv om, hvem man er, og så mærker svarene komme langsomt men sikkert. De sidste dage på seminaret kom jeg ind og mærkede min kerne. DET var intenst. At være så fokuseret i sin væren… glæder mig sådan til de dage. Til at mærke det igen. ”
Diana Axelsen Antonakakis
” For mig er Intensive Seminar en unik måde at gå på opdagelsesrejse i ens indre landskab og samtidig sættes ens omverden og hverdag på pause. En rejse, der ledes af to erfarne ledere, således at der bliver trykket på alle knapper for at optimere rejsen med henblik på det største udbytte. Selvom rejsen kan være udfordrende og til tider svær, overvindes forhindringer ved at opleve et stort nærvær hos de to rejseledere.
Dette skaber et stort tryghedsrum, hvor der er mulighed for at tage et skridt i ukendt landskab. Selvom man kunne tro, at rejsen slutter når seminaret ender, er det min erfaring, at rejsen i det indre landskab først lige er begyndt. ”
Per Finne-Jakobsen